Familievenlige overnatninger

Vil I gerne have en lidt anderledes overnatningsoplevelse med familien? Vi har samlet 7 familievenlige overnatninger, som har plads til jer alle i naturens omgivelser. Her kan I blandt andet sove i en trætophytte, en gammel skibscontainer, eller et luksus glampingtelt.

Det lille grønne hus – Fyn

Antal gæster: 2 voksne og 2 børn 

Her får I en eventyrlig og familievenlig getaway i en lille hyggelig trætophytte, som er bygget i et 200 år gammel bøgetræ. Hytten er indrettet i en minimalistisk og kreativ stil, og giver jer mulighed for at nyde udsigten med børnene fra den lille terrasse. Opholdet er inklusiv morgenmad, 3-retters vietnamesisk aftensmad, samt snacks og drikke.

Lyder det som noget for jer? Så læs mere og book opholdet her!

Overnat mellem trætoppene – Midtjylland

Antal gæster: 6 gæster

Denne trætophytte er et andet godt bud på en overnatningsoplevelse for hele familien. 

Her bor du i rolige og naturlige omgivelser, blandt fugle og egern og med en udsigt over træer og sø. Selve hytten er komfortabel indrettet med bløde senge, eget køkken, bad, toilet og gulvvarme. 

Her har hele familien mulighed for at slappe af og få et afbræk fra hverdagen med lange gåture i skoven, god mad, eller en tur i saunaen. 

 Læs mere om trætophytten her.

Containerhuse – Vestjylland

Antal personer: 2 containere med plads til 4 personer i hver. 

Disse unikke containerhuse er placeret tæt på Vesterhavet, og har den smukkeste udsigt over de vidtstrakte marker. 
Selve husene er indrettet i 2 etager med en hems på 1. sal og en seng, samt bord og stole i stuen. Der er bad, køkken og spisebord i hovedhuset ved siden af. 
Området opfordrer til lange gåture, samt vandaktiviteter for hele familien ved Vesterhavet. 

Hvis I ønsker den fulde forkælelse, er det også muligt at bestille lækre madkasser på stedet.

Læs mere og book jeres ophold her

Glamping på Sonnerupgaard Gods – Midtsjælland

Antal gæster: 8 telte med plads til 4 personer i hver.

Nr. 4 ud af 7 familievenlige overnatninger er Glamping teltene på Sonnerupgaard Gods. Teltene ligger i et stort, kuperet landskab omgivet af skove, bakker og skønne enge midt i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Hvis I elsker at være omringet af natur, men stadig sætter pris på at overnatte i en blød seng, så er Sonnerupgaard stedet for jeres familie. Teltene er placeret midt mellem grantræerne i den Midtsjællandske natur. Til hver teltplads er der borde, bænke og bålplads, hvis man ønsker at lave snobrød, eller prøve kræfter med bålmad.

Området byder på oplevelser for hele familien, og giver bl.a. mulighed for at prøve mountainbiking, nyde naturen på en gåtur, eller en tur på en ATV.

Læs mere og book dit ophold her!

Glamping på Skovgaardsminde – Nordjylland

Antal gæster: 3 telte med plads til 4 personer i hver.

På den gamle landejendom Skovgaardsminde står Lisanne og Karina for at skabe det hyggeligste ophold for hele familien. 
Her kan I nyde roen i de flotteste naturlige omgivelser omkring glamping-teltet. Selve teltet har sin egen camp med bænkesæt og bålsted, hvor I kan lave alt fra snobrød til lækker aftensmad.

På stedet er det muligt at tilkøbe cykler, eller paddlebords, hvis I ønsker at være lidt aktive på jeres ophold. 

Læs mere om Glamping på Skovgaardminde her.

Glamping på Ærø

Antal gæster: 2 telte med plads til 4 personer i hver og 1 telt med plads til 6 personer.

Vil I opleve ægte dansk idyl denne sommer, så er glamping på Ærø det perfekte sted. 
Her kan familien komme helt ned i gear, og nyde udsigten over den idylliske sø og Østersøen på samme tid. 
Som en del af oplevelsen kan i fx leje et paddleboard, slappe af i vildmarksbadet, eller tage en dukkert i havet.

Læs mere om Glamping på Ærø her.

Glamping i det Sydfynske Øhav

Antal gæster: 3 telte med plads til 4 personer i hver.

Ønsker I den ultimative luksusglamping-oplevelse, så er Glamping i det Sydfynske Øhav den perfekte mulighed til jer. Glampingteltene henvender sig til jer, som ønsker at sove i et telt, men som stadig vil have komfort og luksus i topklasse. Teltene er nemlig udstyret med tæppe på gulvet, senge, lamper og et køleskab. 

Her er rigeligt at give sig i kast med. I kan blandt andet gå på opdagelse i skov, strand samt den indendørs spa-afdeling inklusiv sauna. Dagen kunne for eksempel starte med et dyp i havet. Stranden her er nemlig helt privat, og perfekt til dette formål.

Læs mere om Glamping på Fyn her.

Jurt på Bornholm

Antal gæster: 4 personer.

Overnat på Bornholm og oplev denne smukke, fuldt møblerede kirgisiske jurt. En unik og magisk oplevelse, hvor man som gæst har sit eget private sted, omgivet af enge og skov. Desuden ligger jurten tæt på Kobbeå-floden og Stavehøl-vandfaldet.

Her er plads til i alt 4 overnattende gæster fordelt på en king-size dobbeltseng, samt 2 single futon-senge, som kan benyttes som behagelige stole om dagen. Jurten har desuden en brændeovn, og på engen udenfor har i jeres egen hyggekrog med tilhørende bålplads.

Her er plads til familier med børn, og lokationen tilbyder både højstol og barneseng. Haven har desuden et legehus og sandkasse.

Læs mere om jurten her.

Glampingtelte på Bornholm

Antal gæster: 4 personer.

På Bornholm findes også disse to glampingtelte. Det ene telt er placeret på engen i skyggen af valnøddetræerne, og det andet ved en lille å. Teltene er smukke håndlavede lærredstelte, som har en lys og luftig atmosfære. Helt ideel er placeringen i Stavehøls skovområder ved siden af ​​Spagerå åen og Stavehøl vandfaldet.

I teltene er der plads til i alt 4 overnattende gæster, og hvert telt indeholder en dobbeltseng, samt 2 futon-senge, der kan bruges som behagelige stole om dagen. Udenfor teltet findes træbord, bænke og et ildsted til lejrbål og grill.

Området byder på strande og skjulte huler, og der kan spottes harer, hjorte, pindsvin og rigeligt fugleliv i haven. Nattehimlen er fantastisk, og du er velkommen til at låne et af værtens teleskoper.

Her er plads til familier med børn, og lokationen tilbyder både højstol og barneseng. Haven har desuden et legehus og sandkasse.

Læs mere om teltene her og her.

Glamping ved Isefjorden

Antal gæster: 6 personer.

Overnat i en rustik træhal, og oplev den vidunderlige udsigt over Isefjorden, samt Holbæk, som ligger på den anden side. 

Hallen beskytter jer for vind og vejr, samtidig med at den smukke natur venter udenfor døren, og med åbning direkte mod fjorden.
Glamping ved Isefjorden er beliggende på halvøen Tuse Næs. Her findes vingårde, gallerier, samt mange små lokale butikker, hvorfra man kan købe frugt, grøntsager, æg, vin og juice i sæson.

Området er perfekt til gåture, cykling og vandreture. Hos værten findes der kort over flere forskellige typer ruter. Får I lyst til en svømmetur er der også mulighed for at dyppe sig i havet tæt på.

Læs mere her.

Glamping i Nobilis på Kimmersøgaard

Antal gæster: personer.

Midt på Sjælland, og langt væk fra trafikkens larm ligger Kimmersøgaard. 

Teltet ligger blandt juletræer, og her er rigt på både stjernehimmel, dark sky, samt dyre- og fugleliv. De 40 tønder land giver rigeligt med mulighed for at udforske naturen, som består af både juletræer, skovplanter, dyreliv og vandhuller.

I teltet findes en dobbeltseng (180 cm bred) med dyner, puder og sengelinned. Ønsker man at overnatte 4 personer, er der mulighed for ekstraopredning mod merbetaling – madras på gulvet til max 2 personer. Udendørs findes et bord/bænkesæt, parasol, bonfire bålsted og campingstole. Servicekasser til både rent og beskidt service.

Læs mere her.

Vi håber at I har fået inspiration til hvilken af disse 7 familievenlige overnatninger, som passer bedst til jeres families ferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *