Blå Jurt i Mols Bjerge

Autentisk jurt fra Mongoliet

Fantastisk hideaway i Mols Bjerge

Denne fantastiske Blå Jurt i Mols Bjerge er indrettet til 4 personer (mulighed for 2 ekstra opredninger hvis man ligger tæt) – venneparret, vennegruppen eller familien der efter en dejlig dag i bjergene har lyst til en særlig og smuk overnatning på bløde madrasser med udsigt til lyngbakkerne. Her er bålplads med alt i båludstyr. Terrasse til solnedgangen og måske en lille sundowner.
Højbede med krydderurter og terrasse med siddearrangement til morgensolen.
Inde i jurten er der lys og lille thekøkken med håndvask og køleskab.
På de kølige aftner kan i tænde op i brændeovnen med glas på tre sider og nyde skæret og varmen fra flammerne.

Ved det runde bord med behagelige velourforede stole kan man nyde rødvinen og evt. et godt spil kort eller bare sidde og filosofere over livet og tilværelsen.
Jurten er et getaway der skaber rammen om en særlig dag/aften og nat med et ganske eksotisk strejf.
I jurten findes en dobbeltseng og 2 senge der er 135cm brede i den ene ende og 70 cm i den anden (de følger rundingen på jurten) i enkeltsengene kan der sagtens sove 2 børn i hver og også voksne der vil ligge tæt.
I jurten er der gryder, pande, stempelkande samt andre ting til madlavningen – i behøves altså ikke tage noget med. Der er service incl. rødvinsglas til 6 personer.
Seperationstoilet med håndvask og spejl ligger 30 meter fra jurten lige ved ridebanen, hvor i også parkerer
Der er vandrekort i jurten og jeres vært Bjørn rådgiver gerne om gode vandreture eller anden info om området.

Faciliterer hos Blå Jurt i Mols Bjerge

  • Te-køkken med service til 6 personer, 2 kogeplader, og køleskab.
  • Dyner og puder findes i jurten. Man tager selv lagen og dynebetræk med.
  • Rindende vand/håndvask.
  • Seperationstoilet med håndvask
  • Egne terrasser
  • Hængekøje
  • Brændeovn til vinteren eller de kølige aftener.
  • Egen bålplads med båludstyr.
  • Krydderurter
  • Masser af vandreruter I Mols Bjerge Nationalpark. Du kan læse mer her eller bruge appen Nationalpark Mols Bjerge, som din guide til fantastiske naturoplevelser, spændende vandre- og cykelture, seværdigheder og meget mere.
  • Mulighed for leje af SantaCruz hardtail Mountainbikes, samt guidede ture.
* Check-in fra 13.00.
* Check-out kl. 11.00.Kæledyr: Ikke tilladt

Køb gavekort her

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Blå Jurt i Mols Bjerge

From: 1.500DKK

Leje af MTB (+275DKK)

Pr. cykel pr. dag