Cirkusvogn
Overnat i en cirkusvogn
En sjov og anderledes oplevelse i naturen.
Elefanter, akrobater og klovne. En stemning der er svær at efterligne, men måske dufter denne vogn alligevel lidt af det. Det er nemlig en gammel cirkusvogn, som er ombygget, så du og dine kan komme tættere på naturen i nogle dejligt anderledes rammer. Der er sat store vinduer i hele vejen rundt i vognen, så man også kan nyde sollyset indenfor. Derudover er den indrettet i behagelige varme toner, der indbyder til hygge og nærvær.
Dette ophold er ideelt, hvis man har brug for at trække stikket og blande afslapning med en smule finurlighed. Vognen er placeret i et naturligt åndehul i det sønderjyske ved skovområder med små idylliske åløb samt bakketoppe med udsigt over mark og hav. Gå på opdagelse, få naturen ind under huden og slap af. Husk brætspillene, de gode bøger og dejligt selskab, så du kan smække fødderne op og bare nyde den dejlige danske sommer.
Vognen er udstyret med eget toilet, en privat stue, spisested, køkken og elkedel. Hvis man har lyst, kan man hver morgen købe en kurv med friskbagt brød, smør, marmelade, ost og frisk kaffe. Nemmere bliver det ikke at koble fra, nyde naturen og så endda i en cirkusvogn!
Faciliteter
- Tilkøb af morgenmad
- Eget toilet
- Eget køkken i vognen
- Gratis parkering
GoGlamping
Check-in kl. 16
Check-ud kl. 11
Køb gavekort til lokationen her.
Super hyggeligt og romantisk
Super hyggeligt og romantisk både stedet og selve vognen, meget gennemført. Vil helt klart gøre det igen