Dansk Natur Glamping i Kerteminde

Glamping i Kerteminde

Glamping i Kerteminde på Fyn

Lad dig indlogere i Dansk Natur Glamping i Kerteminde rummelige glampingtelt med egen terrasse i den gamle og stemningsfulde have med kæmpe træer og skovfornemmelse. Der er god afstand mellem hvert telt, så du kan blot læne dig tilbage og nyde roen og naturen – eller få et glas vin i vildmarksbadet efterfulgt af en afslappende tur i tøndesaunauen. Hvis du stiller dig på tæer kan du se vandet og badestranden, der kun ligger 300 m væk.

De stemningsfulde telte er møbleret med behagelig dobbeltseng, lænestole og andet inventar, som enten hjælper med praktikken eller med stemningen, f.eks. lysekrone og guldspejl, bionedbrydelige badprodukter, blomster og krydderurter på terrassen, hvor der står et terrassesæt med hynder og en webergrill, som er oplagt at lave aftensmad på. Bag teltet er der et ”badeværelse” med campingtoilet og en effektiv gasbruser, som samtidig fungerer som vandhane til den rustikke vask.

Teltene er dækket med et solsejl for at skærme yderligere mod både varme fra solen, evt. regn, samt fjerne risikoen for kondens. Tilsvarende er der yderligere et isoleret trægulv ovenpå terrassen. Det betyder, at uanset vejret, så er der behageligt og rart i teltet.

Kerteminde er kendt for sin uovertrufne natur, vikingehistorie, hvide sandstrande, ishuse og kunst. En dansk sommerkystby når den er bedst, og Fynboernes egen favorit.

Stedet

Ønsker du en tur i bølgen blå, så ligger vores egen badebro kun 5 minutters gågang fra dit telt, og ønsker du en rigtig stranddag, så ligger skønne Kerteminde Sydstrand med de hyggeligste små badehuse også kun 9 minutter væk på gåben.

Vi glæder os til at give dig en fantastisk oplevelse i unikke rammer!

Check ind kl. 14.00
Check ud kl. 10.00

Faciliteter hos Dansk Natur Glamping i Kerteminde

  • Let morgenmad (boller, juice, smør, ost, syltetøj, kaffe, te)
  • Adgang til vildmarksbad og sauna.
  • Komfortable senge med ekstra god topmadras.
  • Sengetøj og dyner. Linned er inkl.
  • Terrassesæt med hynder, kuglegrill og krydderurter.
  • Eget bålsted.
  • Bionedbrydelige badeprodukter.
  • Gasblus med én gaspatron (til 1-2 timers madlavning)
  • Kølemøbel med to køleelementer og kølet drikkevand.
  • Nødvendig service, glas, madlavningsredskaber, grillsæt, opvasketing m.m.
  • Ingen musik.
  • Kæledyr er IKKE tilladt.

Køb et gavekort her

7 reviews

  1. 5 ud af 5 stjerner herfra!

    Min kæreste og jeg havde en helt fantastisk glamping oplevelse i Kerteminde! Teltet så ud som på billeder og vi fik alt der blev lovet samt mere! Da vi ankom blev vi budt på en flaske mousserende vin og fik en hurtig rundvisning på stedet. Værten understregede flere gange at vi bare skulle sige til hvis vi havde brug for noget, hvilket gjorde at man virkelig følte sig velkommen. En god morgenmad blev serveret ved det aftalte tidspunkt i en lille kurv – en helt perfekt start på dagen.
    Vi var desværre lidt uheldige med vejret, men lyden af regn på teltet kan virkelig også noget, så jeg synes ikke at dårligt vejr nødvendigvis skal afholde én fra at gøre brug af oplevelsen.
    5 ud af 5 stjerner herfra.

  2. Fantastisk

    Dejligt sted. En nat var næsten for lidt. Så hyggeligt og værterne var fantastiske. Værten kom med ny bagte boller, juice og kaffe til morgenmad.

  3. Super lækkert ophold i dejlige omgivelser

    Helt fantastisk ophold i skoven. Kanvarmt anbefales! Beliggenheden er virkelig god og teltene var super gode. Værten sørgede rigtigt godt for os og havde styr på alle detaljer (En lille blomst ved velkomst, samt til morgenmad). Vi manglede på intet tidspunkt noget og nød bare de dejlige omgivelser og faciliteter såsom vildmarksbadet hvilket var virkelig lækkert! Vi kan kun sige mange tak og vil helt sikkert komme igen!

  4. Virkelig lækkert, hyggeligt og rent sted, anbefaler at man er der i to nætter, da en overnatning er for lidt

  5. Super oplevelse

    Super dejligt sted, fred og ro, det er luksus, lækkert med morgenmads
    levering af varme boller og kaffe Også ros til ferieafløseren Thomas for at stå ude ved vejen og tage imod os og introduktionen. Hvis man vil være lidt for sig selv skal man klart booke Bjerget selv om der er rimelig afstand mellem de 2 andre telte. Kan stærkt anbefales.

  6. Fremragende

    Fantastisk oplevelse hele vejen igennem. Vi havde en enkelt over natning, men jeg vil klart anbefale at man booker to ncetter – tiden går alt for stærkt i disse omgivelser.

  7. Luksus midt i skoven

    Skønt lille og helt nyt sted – og skønt værtspar, Michael og Mette. Der var tænkt over detaljerne og styr på tingene. Fantastisk oplevel se med vildmarksbadet (også mu lighed for sauna) og eget bad og campingtoilet bagved teltet. Man vækkes af fuglesang i skoven og en lækker morgenmadskurv med friskbagt brød, juice og friskbrygget kaffe. En lille perle – helt perfekt til en overnatning med et par gode venner (Book i så fald “Bjerget” og “Krogen”). Mulighed for grill og bål om aftenen – både ved eget telt eller sammen ved den lille sø. Der er god afstand mellem de 3 telte og hvert telt er privat. Nemmest at komme til i bil (Hvert telt har egen natur-parkering); dog lidt svært at finde indgangen. Stedet kan varmt anbefales.

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Glamping i Kerteminde

From: 1.800DKK

Cava (+200DKK)

Cava Brut Vega Medien

Proseco (+280DKK)

Proseco Brut Reguta

Rød mousserende vin (+250DKK)

Brachetto Suagna

Hvidvin (+175DKK)

Pinto Grigio

Rødvin (+200DKK)

Ventoux

Rosévin (+195DKK)

US White Zinfandel

Grillkul + optænding (+100DKK)

Pakke med 2 små og 2 store håndklæder (+75DKK)

Ekstra gaspatron til gasblus (+75DKK)

Varmeovn med gas (+150DKK)

Pr. overnatning

Birkebrænde 8-10 stk. (+80DKK)