Glamping i Nationalpark Thy

Med ColdHawaii i baghaven

Glamping i Nationalpark Thy

Her kan du opleve Thys smukke og rå natur. Glamping i Nationalpark Thy er til dig, der vil have komfort i efteråret. Teltets bund er isoleret og der er en elpejs til fribenyttelse og ekstra tæpper.

I teltet læner man sig tilbage i den komfortable sofa efter en vandretur i Nationalpark Thy eller måske en dag med MTB på nogle af de vilde tracks udenfor Klitmøller. Måske har man endda surfet bølgerne blå i ”Cold Hawaii”, bygget sandslotte ved Stenbjerg Landingsplads eller smagt på sild og skønne kryddersnaps på Stenbjerg kro. Her i Thy er der masser at lave, og denne lille perle tilbyder en pause midt i det hele.

Stedet er lavet til hygge. Teltet byder på romantisk indretning med bløde puder, der er lige til at synke ned i, gør det svært ikke at slappe fuldstændig af. Gulvtæppet giver komfort og i teltet er der spil til en hyggelig aften.

Placeret i hjørnet af en skrænt finder I læ for vestenvinden og masser af hyggekroge og en fabelagtig udsigt. Der er endda en udendørs bruser med dejligt varmt, dampende vand og et lille hus med træk og slip. Det er luksus!

Når de trætte morgenøjne kalder på kaffe eller aftenhyggen skal dufte lidt af te, så hører forplejningen selvfølgelig med i pakken.

Aktiviteter er der masser af og afslapning er en selvfølgelighed – og snyd nu ikke jer selv for en tur til havet hvor Stenbjerg Landingsplads ligger. Et smukt fiskerleje med aktivt kystfiskeri bare 15 minutters gang fra teltet. Vil du opleve mere af Nationalpark Thy, svinger byens lokale vandrestier på 12 eller 5 km. lige forbi teltet.

Til jer der vil have en hyggelig aften med og lækre råvarer fra naturen kan I spise på Stenbjerg Kro. Her spiser man nemlig godt, og så har de mange spændende snapse, lavet på krydderurter samlet i nationalparken, samt forskellig whisky fra Thy. Kroen ligger bare 10 minutters gang fra teltet. Husk at bestille bord!

Faciliteter:

  • Pladsen består kun af ét telt.
  • Inkl. elpejs med varmeluft.
  • Teltets bund er isoleret med 15 cm flamingo, gulvbrædder og gulvtæppe.
  • Inkl. let morgenmad. Havregrød m. chia, kokos, rosiner og usaltet peanut butter. Inkl. kaffe og the til fribenyttelse.
  • Der er vandkoger i teltet. Service, glas, viskestykker, sæbe ol.
  • Dobbeltseng, 180 cm dyner, hoveder puder – inklusiv linned og håndklæde.
  • En ekstraopredning på luftmadras er muligt, 3-8 år – gratis. Medbring selv dyne og hovedpude.
  • Adgang til toilet med træk og slip.
  • Der er udendørs bruse faciliterer med skønt varmt vand. En smuk oplevelse!
  • Der er strøm i teltet. To lamper og stik til opladning.
  • Der er drikkevand ved teltet, samt vandslange til sikkerhed.
  • Der er adgang til et tekøkken. Her er mikroovn, køleskab og adgang til ko og plantebaseret mælk til fri benyttelse.
  • Der er ikke adgang til bål eller madlavning.

-Check-in kl. 13
-Check-out kl. 11

*I får flere praktiske informationer tilsendt på mail med links til nærliggende oplevelser og spisesteder.
* Ikke anbefalet til gangbesværende, da man skal gå ned ad trapper til teltet.
* Fester ikke tilladt
* Der er ikke adgang for dyr.
* Kun til 2 voksne og et barn.

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Glamping i Nationalparken Thy

From: 1.495DKK