Glamping i Rødgran på Kimmersøgaard

Dyreliv og stjerneklart

Glamping i fredfyldt juletræsplantage

Glamping i Rødgran på Kimmersøgaard findes midt på Sjælland.
Langt væk fra trafiklarm, har vi 3 glampingtelte – Camp Nordmann, og Camp Nobilis og nu Camp Rødgran.

Teltene ligger blandt juletræer og med afstand fra hinanden, så man fornemmer at man er alene. Her er rigt på både stjernehimmel, dark sky, samt dyre- og fugleliv. Vores jord udgør ca. 40 tønder land, hvilket giver mulighed for at udforske naturen, som består af både juletræer, skovplanter, dyreliv og vandhuller.

Camp Rødgran ligger i en plantage med juletræer under en stor Rødgran. I teltet er der en halv skillevæg, således man næsten fornemmer en ekstra hule hvor dobbeltsengen på 1,80 står bag. Der er dyner, puder og sengelinned. I teltet findes en lille reol, sofabord og 2 kurvestole, der er mulighed for 2 ekstra sovepladser/ madrasser (2 x 70 cm bred) mod ekstra betaling. Udenfor findes et træmøbelsæt der kan flyttes alt efter ønske om sol og skygge, solsejl, klapstole/festivalstole og eget bonfire bålsted. Servicekasse til både rent og beskidt service.

Ved vores gård, som ligger 3-400 m væk, har vi vores gildesal ”Den Gamle Kostald” med toilet og køkkenfaciliteter – herunder opvaskemaskine til oprydning.

Gården kan således bruges som back-up til madlavning, og det er også tilladt at sidde indendørs i tilfælde af dårligt vejr. Morgenmaden er inklusiv og kan afhentes i køkken/køleskab i gildesalen, eller indtages ved møblement i gildesal. Praktisk info vil senere blive fremsendt, og der vil ligeledes ligge info i gildesalen om udflugtsmuligheder mv.

Faciliteter hos Glamping i Rødgran på Kimmersøgaard

  • Inkl. Morgenmad – stilles klar i gildesal fra kl. 8
  • Madlavningsgrej til bål
  • Petroleumsovn i tilfælde af kolde nætter.
  • Gratis brug af køkkenfaciliteter (herunder komfur, fryser, køleskab, kaffemaskine og opvaskemaskine)
  • Hyggelig renoveret opholdsrum, gildesal, i tilfælde af dårligt vejr
  • Tørkloset og brænde på ”station” mellem teltene
  • Toiletter ved gildesal. IKKE badefaciliteter.
  • Check-ind kl. 15
    Check-ud kl. 10.* Rabat ved flere overnatninger i forlængelse af hinanden, så und hinanden at få freden og naturen helt ind under huden.
    * Husdyr ikke tilladt
    * Høj musik ikke tilladt

Køb gavekort her

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rødgran på Kimmersøgaard

From: 1.295DKK