Glamping på Knabstedgaard

Tæt på naturen

Idyllisk glamping på Sjælland

Glamping på Knabstedgaard ligger i et eventyrligt landskab på Sjælland med marker og skove så langt øjet rækker. I vil opleve de smukkeste solopgange og en helt fantastisk nattehimmel. I kommer meget tæt på naturen, og får helt sikkert besøg af fasanerne, som I kan høre er på vej længe inden de ankommer.

Er I heldige, ser I også rådyr krydse marken for at nå i skjul i den næste skov.
Vi har på Knabstedgaard valgt at få “vild” have i år. Det betyder, at I vil se en mængde småfugle, der nyder at opholde sig i det lange græs. I vil nok også få besøg af haren, som har gæstet os efter vi har fået vild have. I kommer til at overnatte tæt på vores 5 skønne og nysgerrige høns. Bare rolig – vi har ingen hane. Samtidig bor I også op til frugthaven. Er der modne frugter når I er her, så er I velkomne til at smage dem.

Ved skumringstid vil I opleve flagermusene på jagt efter insekter. Vi har en del rovfugle, og vil I se nærmere på dem, er der en kikkert i teltet.
Når I skal slappe af, kan I vælge mellem en liggestol m/ fodskammel, en kurvestol eller en hængekøje.

I har eget spisebord under solsejl ved teltet, men I har også mulighed for at nyde jeres mad på terrassen. I kan finde ekstra tæpper, spil og bøger i teltet.
Er der åbent i vores nye keramikværksted og i bryghuset er I velkomne til at kigge indenfor.

Der er strøm i teltet så i kan få opladet jeres telefoner.

* Check-in fra kl. 15:00

* Check-ud senest kl. 12:00

OBS – ved ophold i august kan der forekomme høst på nærliggende mark.

Faciliteter hos Glamping på Knabstedgaard:

  • Dobbeltseng 180 x 200, dyner, hovedpuder og linned
  • Morgenmad bestående af – Kaffe/te, juice, croissant eller tebirkes , en bolle, Youghurt, lidt skåret frisk frugt, æg efter ønske f. eks blødkogt, hårdkogt, scrambled æg eller æg i brød med bacon og stegte tomater. Smør, syltetøj og ost.
  • Fri kaffe og te, selvbetjening
  • Brænde til fælles bålsted
  • Jeres egen Smokey Joe Weber grill, med grillkul, optændingsbrikker og grill redskaber
  • Jeres eget køleskab er i nærliggende bygning
  • Køleskabet er ved ankomst fyldt op med lækre forfriskninger i form af specialøl, rosé, m.m. Disse betales under opholdet efter forbrug.
  • Adgang til toilet og bad er forbeholdt jer der er glamping gæster. Her findes bl.a håndklæder, kimono eller badekåbe til jeres brug
  • Hårtørrer
  • El- kedel
  • Vi har to cykler til fri afbenyttelse
  • Mulighed for at spise ved teltet, på en terrasse eller indendøre
  • Liggeunderlag kan lånes hvis i ønsker at dyrker yoga i det fri
  • Hængekøje

Køb gavekort her

4 reviews

  1. Fantastisk overnatning i det smukkeste område!!

    Virkelig dejligt og skønt sted, som ligger i den smukkeste natur. Vi har virkelig haft et dejligt ophold med afslapning og skønne faciliteter. Vi har både nyt godt af cykler, badmintongrej og en skøn grill. Værterne er utrolig søde og meget hjælpsomme. Vi fik en lækker morgenmad, hvor der ikke var sparet på noget.

    Kan virkelig anbefales, hvis man ønsker en god glamping oplevelse i et skønt område, hvor man virkelig kan koble af og slappe af☺️

  2. Vi blev godt taget imod, af det søde værtspar. Skønne idylliske omgivelser. Vi tog derfra med ro i hjertet og skuldrene nede . Den dejligste oplevelse, som vi varmt vil anbefale , og gerne selv nyder igen ved lejlighed. En oplevelse du ikke vil gå glip af .

  3. Virkelig idyllisk med udsigt ud over markerne

    Virkelig idyllisk med udsigt ud over markerne. Dejligt sted at koble af fra dagligdagen og bare nyde det og slappe af.
    Flot og luxuriøst telt med alt, hvad man har behov for.
    Kan anbefales 😊

  4. Skøn safari på savannen

    Vi havde en fantastisk oplevelse hos Marianne og Preben. Der er virkelig kælet for detaljerne og teltet er meget luksuriøst. Man føler sig hensat til en safari i Kenya i Karen Blixens tid.

    Værterne er utroligt opmærksomme og serviceorienterede. Og så er de hyggelige at tale med. Såvel overnatning som morgenmad var meget bedre end på det hotel vi havde booket til andendagen af vores lille tur på sydsjælland. Vi skulle have taget to dage i telt i stedet 🙂

    Der bliver stillet en lang række af faciliteter til rådighed fra flot bad og køkken til havespil og yogamåtter.

    Oplevelsen kan varmt anbefales herfra.

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Glamping på Knabstedgaard

From: 1.295DKK