Glamping ved Isefjorden

Oplev den hyggelige landstilstilværelse

Glamping med vidunderlig fjordudsigt

Overnat hos Glamping ved Isefjorden, og oplev den vidunderlige udsigt over fjorden, samt Holbæk, som ligger på den anden side. 

Teltene ligger i en rustik træhal, beskyttet for vind og vejr, men med åbning direkte mod fjorden. Området byder på en masse forskellige dyr og fugle. Blandt andet; svaler, lærker, ugler, rådyr, fasaner og viber.
Glamping ved Isefjorden er beliggende på halvøen Tuse Næs, hvor I vil opleve den hyggelige landstilstilværelse. Her findes vingårde, en lokal pølseproducent, gallerier, samt kulturelle omgivelser med lejlighedsvise koncerter. Desuden findes mange små lokale butikker, hvorfra man kan købe frugt, grøntsager, æg, vin og juice i sæson.
Tuse Næs er perfekt til gåture, cykling og vandreture. Hos værten findes der kort over flere forskellige typer ruter. Får I lyst til en svømmetur er der en hyggelig lille sandstrand med badebro 1,5 km. væk og ellers ligger der en privat stenstran kun 300 meter væk.
Dette sted kan huse i alt 6 personer fordelt på i alt 3 telte, med plads til 2 personer i hvert telt. Altså er stedet ideelt for en mindre gruppe/familie.

Alle drikkevarer skal købes på stedet, og I har også mulighed for, at købe forskellige snacks og mad. I er også meget velkomne til at medbringe egen mad, som kan tilberedes over bålet. Vælger I at tilkøbe morgenmad på stedet, så krydres den med lokale råvarer.

Booker du alle tre telte udenfor sommerferiesæsonen, er børn mere end velkomne. Her findes dog nogle generelle regler, som skal overholdes.

Bemærk, at man hos denne vært, skal have Corona pas eller en negativ test. 

Faciliteter hos Glamping ved Isefjorden. 

  • Toilet, bad og køkken (100 meter fra teltene).
  • Tallerkener, bestik, glas m.m. 
  • Sengetøj og linned. 
  • Elektricitet.
  • Køleboks i teltene.
  • Loungeområde inde i hallen.
  • Privat stenstrand.
  • 3 forskellige bålsteder.

* Dyr er ikke tilladt.
* Her kræves Corona pas eller en negativ test.
* Man skal booke minimum 2 nætter.
* Teltene er placeret i samme hal.
* Ingen varme i teltene, medbring derfor varmt tøj.

Check-in fra kl. 15-18
Check-ud kl. 10:00

Køb et gavekort her

1 review

  1. Vi skal HELT sikkert tilbage!

    Virkelig skønt sted – langt fra larm og støj, og kun med naturens naturlige lyde. Smuk udsigt over fjorden!
    Stedet er super godt lavet og der er gode muligheder for bål, hygge i haven, flere siddepladser og god plads til at nyde naturen. En smuk skov og badestrand findes i gåafstand fra stedet – dejligt!
    Værterne er super søde og venlige – og der er bare styr på det! Vi havde mad med selv til om aftenen (over bål), men bestilte morgenmad, som var virkelig lækker. Der er gode bad- og toiletmuligheder, hvis man ikke er til det opsatte forbrændings-toilet.
    Alt i alt en fantastisk oplevelse og et virkelig fedt sted til både en hyggelig tur med partner, venner eller familie.
    Vi skal HELT sikkert tilbage!

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Glamping ved Isefjorden

From: 1.149DKK