Glamping ved Kattegat

Omringet af urørt skov, marker og enge

Overnat i dejlig natur tæt ved Kattegat i Jylland

Det store telt ved Hevring byder på hygge med et strejf af luksus i hjertet af den smukkeste natur på Norddjurs. Enkesædet til Hevringholm, også kaldet Bollegaard ligger som en skjult perle i skovbrynet af Hevringholms marker, kun 2 km fra sandstrand og emmer af fantasi og eventyr. Bollegaard blev opført i 1920 som bolig til enken fra Hevringholm, og fik sit navn fra stedets beliggenhed nær et bolværk. Siden har det været brugt til alt fra galleri til bed & breakfast.

Gennem skønne omgivelser og historie tager vi dig på et ophold væk fra hverdagen og tilbyder afslapning, inspiration og velvære for store såvel som små. Vågn op midt i naturen, fra en rolig søvn i bløde senge omgivet af fredsskov og med kig til godset. Start dagen med en skøn morgenmad i romantiske omgivelser ved bålpladsen.

Teltet ligger, i hjørnet af den store skønne have, der omkranser godset. Gemt i buskadset under mirabelle træet, har teltet kun fugle til nabo, men ligger med udsigt over marker og urørt skov. Til teltet er der egen bålplads og bord med stole. Alt hvad du skal bruge under opholdet, brænde til madlavningen som foregår over bål og masser af plads til at udfolde sig og udforske den smukke natur.

I området er der rig mulighed for at køre mountainbike og benytte sig af de mange hyggelige landeveje, skovstier og markveje, hvor man kan gå ture.

Faciliteter hos Glamping ved Kattegat

  • Morgenmad inkluderet, bestående af en let morgenmadsanretning med vand, juice, kaffe, smør marmelade, ost, honning, knækbrød og boller, samt frisklagte æg der kan tilberedes over bål.
  • Eget trædæk med stole
  • Bålplads og køkkenudstyr til madlavning, samt brænde og økse
  • Minikøleskab
  • Adgang til tekøkken og opholdsstue ved dårligt vejr
  • Tallerkener, kopper, service etc.
  • Hovedpuder, dyner – inkl. linned
  • Badeværelse med bruser og toilet.
  • Elkedel, stempelkande og minikøleskab
  • Transportabel pladespiller
  • Dyr ikke tilladt

*Børn mellem 0-3 år er gratis. Du skal blot skrive en kommentar ved booking.

*Teltet er med dobbeltseng til 2 personer. Der er mulighed for ekstraopredninger i teltet til 250,- pr. opredning. Dog maks. 2 ekstra opredninger.

*Vi gør opmærksom på at Glamping ved Kattegat ligger i nærheden af Hevringlejren, et skydeterræn for forsvaret og små knald kan forkomme i perioder.

– Check-in mellem 15:00 og 20:00

– Check-ud senest 11:00

Køb gavekort her

1 review

  1. Skønt

    Det var en helt fantastisk oplevelse at sove i Maikens skønne rammer. Betænksom vært, hyggeligt rum, der ikke føles som et telt, dejlige omgivelser og gode oplevelser i området. Stor anbefaling herfra.

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Glamping ved Kattegat

From: 1.200DKK