Glampingvogne

Små hyggelige glampingvogne

Prøv det minimalistiske liv i naturskønne omgivelser

Måske er du også blevet inspireret af trends som downsizing, minimalism og tiny living. Måske har du bare brug for et dejligt afbræk fra hverdagen med naturen lige uden for døren. Med lige afstand til Flensborg og Haderslev ligger denne lille samling af ombyggede vogne, der fungerer perfekt til enten at afprøve det simple liv eller bare slukke for skærmene og få lidt græs under fødderne. Hver vogn er placeret i sin egen lille naturlomme, hvor fuglekvidder er til at høre, og den friske luft er til at mærke.

Der er sørget for masser af lys i vognene med dejlige store vinduer hele vejen rundt. Der er sørget for moderne og rustik indretning i brune nuancer, der emmer af autenticitet og hygge. Stræk armene, lad naturens lyde vække dig stille og roligt, bestil en omgang morgenmad, og så er en ny dag med glamping sat i gang. Nu er det tid til at nyde omgivelserne. Fra bakketoppe med flotte udsigter over hav og skov til aflukkede skovområder med kig udover idylliske åløb. Slut dagen af med et glas mousserende vin på jeres private terrasse og lad skumringen nærme sig.

Hvis I vælger denne mulighed til jeres næste glampingophold får i tildelt en af disse hver især unikke vogne. Der er toiletfaciliteter lige i nærheden, og der vil være mulighed for at bestille morgenmad hver dag. Der ligger allerede en flaske bobler på køl, som venter på jer ved ankomsten.

Faciliteter

  • Tilkøb af morgenmad
  • Eget udendørs toilet
  • Fælles bad- og toiletvogn under 100 meter fra vognen
    GoGlamping
    Check-in kl. 16.00
    Check-ud kl. 11.00

1 review

  1. Fantastisk lokation!

    Fantastisk lokation! Vi boede i vogn nr. 2 på toppen af bakken og det kan i den grad anbefales!
    Vi bestilte morgenmaf oveni, hvilket var intet mindre end fantastisk!

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Glampingvogne

From: 690DKK

Morgenmadskurv (+130DKK)

Pr. person om dagen

Tag din hund med (+80DKK)

Pris pr. dag