Jurt i Mols Bjerge

Original jurt fra Mongoliet

Romantisk hideaway i Mols Bjerge

Trukket ind i en sydvendt skråning, og med udsigt til ”bjergene”, ligger denne originale mongolske jurt i Mols Bjerge.  

Jurt i Mols Bjerge er et romantisk hideaway, hvor rammerne, naturen og stemningen giver mulighed for en unik oplevelse i Mols Bjerge – når man sidder i jurten og kigger ud over landskabet, giver det en helt særlig ro. Her byder omgivelserne til masser af vandreture i Mols Bjerge Nationalpark, og derudover er det også muligt at leje blandt andet mountainbikes og disc-golf.

Tag din elskede i hånden og tilbring en dag eller to, i noget af det mest fredfyldte I kan forestille jer. (fuglekvidder og dårlig mobildækning er garanteret) 

Oplagt til et par romantiske dage i skønne oplevelser – hele året rundt. Fyr op i brændeovnen og nyd naturen og hinandens selskab. Jurten er desuden indrettet med møbler i autentisk stil. Her er også installeret gulv samt varme, vand, brændeovn og egen bålplads. 

Faciliteter:

  • Balinesisk dobbeltseng (160cm),
  • Te-køkken med service til 2 personer, 2 kogeplader, og køleskab.
  • Dyner og puder findes i jurten. Man tager selv lagen og dynebetræk med.
  • Rindende vand/håndvask.
  • Sidde-arrangement med lænestole og bord – udsigt over bjergene.
  • Lille spiseplads med 2 stole og lille bord.
  • Brændeovn til vinteren eller de kølige aftener.
  • Egen bålplads.
  • 60m nedenfor jurten er der toilet og fra den 1. maj, privat toilet og bad.
  • Masser af vandreruter I Mols Bjerge Nationalpark. Du kan læse mer her eller bruge appen Nationalpark Mols Bjerge, som din guide til fantastiske naturoplevelser, spændende vandre- og cykelture, seværdigheder og meget mere.
  • Mulighed for leje af lækre mountainbike cykler samt guidet tur, booke disc-golf eller leje af pizzaovn. 

* Check-in fra 13.00.
* Check-out kl. 11.00.

Kapacitet: 2 personer
Kæledyr: Ikke tilladt

Køb gavekort til lokationen her.

 

5 reviews

  1. Perfekt

    Perfekt ophold i Jurt.

  2. Eminent

    Eminent, rent, indbydende, fantastisk

  3. Perfekt til en weekendtur i naturen

    Intet mindre end et fantastisk sted.
    Jurten er hyggelig og udstyret med alt, hvad man skal bruge, omgivelserne fås ikke bedre – der er massere af smukke vandreruter, lige ved ‘døren’, og værterne er gæstfri ud over det sædvanlige.
    Stedet er klart anbefalelsesværdigt.

  4. Smukt med smuk på

    Sødeste værter! Mega gæstfrie og kommer med gode spots i området. Fuldstændig fantastisk natur. Og jurten passer så godt ind i de smukke omgivelser. Helt klart noget man ikke fortryder at have oplevet <3

  5. Afstressende og opløftende

    Vi bookede 2 overnatninger i jurten, og kunne god ha blevet endu længere. Bjørn og Manja har et helt fantastisk sted her, med højt til himmelen og lige den ro og plads man har brug for.
    Vi lejede cykler den ene dag og tog på udforskning i de nærliggende landsbyer, og hermed også den lokale slagter som havde de lækreste bøffer/spareribs til bålgrillen. Cyklede også på Mols bjergsti som giver udfordringer og sved på panden om man ønsker det i de smukke omgivelser – også velegnet til lange gåture.
    Jurten har alle bekvemligheder man har brug for, uden at det bliver FOR lukuriøst, men at du stadig føler dig som ét med naturen.
    De varmeste anbefalinger til dette skønne sted.

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jurt i Mols Bjerge

From: 1.000DKK

Leje af MTB (+275DKK)

Pr. cykel pr. dag