Skolebus

Denne bus har et hav af oplevelser på bagen

Skolebus, der har rejst hele Danmark rundt

Der er en ganske særlig atmosfære i og omkring den spektakulære bus.

Denne bus har et hav af oplevelser på bagen. Den har kørt landet tyndt med både motorcykler og efterfølgende som mini-restaurant. Blandt andet derfor har den også et stort køkken, så I nemt kan lave alt den lækre sommermad, I kan tænke på. Derudover har I et lille toilet og et dejligt spiseområde.

Lige nu befinder den sig i et dejligt roligt naturområde. Her kan I gå på opdagelse, slappe af og lade tingene gå sin gang. Det er simpelthen et ideelt sted at leve det simple liv for en stund. Store portioner frisk luft, græs under tæerne og alt den råhygge, man har lyst til. Vores anbefaling er at medbringe de bøger, som har stået på reolen alt for længe, de spil, som du plejer at vinde i, og ikke mindst det selskab, du allerhelst vil være i.

Når dagen går på hæld, og aftenhyggen lakker mod enden, er det tid til at indtage jeres kæmpestore væg-til-væg-seng inde i bussen. Her er der uden tvivl plads til både to voksne og en lille imellem. I vågner altså dejligt udhvilede til fuglekvidder i en ganske speciel ombygget skolebus, dét er en ret unik fornemmelse.

Faciliteter

  • Tilkøb af morgenmad
  • Køkken med køleskab og komfur
  • Eget toilet
  • Fælles bad- og toiletvogn under 100 meter fra vognen
    GoGlamping
    Check-in kl. 16.00
    Check-ud kl. 11.00

Anmeld og skriv en omtale

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book nu

Skolebus

Fra: 1.090DKK

Morgenmadskurv (+130DKK)

Pr. person om dagen

Tag din hund med (+80DKK)

Pris pr. dag